Fest På Kajen 2018

In by

Efter nogle fantastiske jubilæumskoncerter i 2017, er der slet ikke noget der kan holde de to hitmagere Morten Remar og Nis Bøgvad fra at tage på landevejen igen til sommer, hvor de lægger vejen forbi Fest på Kajen med en stribe hits fra 80'- og 90'erne.

I den sidste sommerweekend inden efterårets komme giver vi den atter fuld gas på havnefronten i Helsingør.

Her kan man danse til langt ud i den lyse sommernat. Det hele akkompagneres af nogle af de mest feststemte bands på landkortet og garneres med masser af sild, sensommerlækkerier og andet godt til ganen. Festen kan købes for en ’hund’, så der er masser af gode grunde til at invitere konen, kæresten, kollegaerne eller vennerne med til årets bøjede byfest.

Her er alle de vigtigste ingredienser til en rigtig sjov aften. Live musik, fælles sang og dans.

Back to Back
Indtil videre er der et band på plakaten, nemlig Back to Back, som Danmark langt fra er færdig med. Flere gange dagligt spiller landets radiostationer sange som ”Jonathan”, ”En Som Dig”, ”Som De Andre Gør”, ”En Elsker Som dig” og ”Holder Fast”. Det er klassikere som mange danskere har levet et liv med, og som betyder noget for mange.

Der vil komme flere bands til. 

Uden mad og drikke, duer de feststemte gæster ikke. Derfor er der sørget for rigelige mængder af lækkerier. 

 

TAG BÅDEN MED TIL FEST PÅ KAJEN

Det vil, som ved tidligere koncerter på havnefronten, blive muligt at sejle til koncerten i egen båd, lægge til ved koncertpladsen og blive natten over!

Billetsalg til bådpladser begynder senere end billetsalg til koncerten. Hvis du vil have besked, når det er muligt at købe bådpladser, så send os navn og e-mail ved at klikke her:

JA TAK, skriv mig op til information om bådpladser

HUSK at alle ombord på båden, også kaptajnen, skal have en gyldig koncertbillet.